I en god skole er det børnene og dermed hvert enkelt barn, der er det vigtigste. Ikke i kraft af, hvad barnet kan, hvad det yder, eller hvor det kommer fra, men i kraft af den person barnet og hvilke behov denne person har. På denne måde ligner vores en friskole en storfamilie.
Som Bedsted Friskoles motto ”Rødder og vinger” giver udtryk for, ønsker forældrene, at skolen skaber hele mennesker, som har stærke rødder i det lokale og samtidig selvværd og faglige stolthed til at flyve ud og møde verden.
I pædagogikken har vi specielt fokus på tryghed, sethed, faglighed og stolthed. Vi ser stoltheden som en naturlig del af fagligheden. Når det, man laver, har kvalitet, så er man også stolt af det. Trygheden skabes gennem vores forholdsvis små rammer og den overskuelighed, som det medfører, men den skal hele tiden sikres gennem en aktiv indsats for det gode undervisningsmiljø på skolen. Sethed er lidt mere speciel, for det er en lokal sproglig konstruktion, som dækker over det, at ethvert barn har krav på opmærksomhed hver dag. Det er først, når andre ser os, at vi er noget.
Bedsted Friskole ønsker ikke at hænge fast i pædagogiske traditioner, hvor man gør ting på den måde, som man ”plejer”. Forældrene ønsker en skole, der bruger de pædagogiske metoder og redskaber, som har vist deres værdi i videnskabelige gennemførte undersøgelser eller gennem ”Best Practice” – Det vil sige, at de har vist deres værdi gennem praktisk erfaring.
Det er hårdt at høre om, at mange børn har det skidt i skolen. Mange forsøger at finde en syndebuk for, hvorfor det er sådan, men både forældre, skole og børnene selv har jo fra starten det klare ønske, at børnene skal have en god skolegang – Andet ville jo være særdeles mærkeligt. Hvor går det så galt?
Mange gange skyldes problemerne uvidenhed. Man tror, at det der var godt for en selv, en bekendt eller en anden elev også er godt for alle andre. Alle mennesker er dog, pga. medfødt prædisponering og de erfaringer de får i livet, grundlæggende forskellige. Vi er alle individer. En god skole, en dygtig lærer og et godt undervisningsmiljø tager højde for individuelle behov.
Det er derfor vigtigt, at vi forsøger at forstå vores medmennesker og har værktøjerne og erkendelserne til at gøre det.
- Neuroaffektiv udviklingspsykologi giver en god forståelse af, hvilke komplekse processer det enkelte individs personlighed er dannet under – at man er medfødt prædisponeret for nogle ting, men at det ikke behøver at blive sådan. Samtidig fortæller den også, at intet ligger fast. Hjernen er plastisk gennem hele livet, så man kan ændre adfærd og tænkemåder, hvis det gribes an på den rigtige måde.
- Systemisk teori giver en god erkendelse af sammenhænge og udfordringer i et socialt fællesskab bestående af grundlæggende forskellige individer. Anerkendende pædagogik bygger på den systemiske teori.
- Appreciative Inquiry viser os, at det altid er formålstjeneligt at skabe fælles visioner om, hvordan ting kan blive og at have fokus på de processer, der lykkes.
- LP-modellen er et godt værktøj til at analysere og overfører vores erkendelser til praktiske hverdagssituationer.
- Cooperativ Learning er et godt værktøj til at skabe lærende fællesskaber.
På de sider, der ligger under dette, afsnit kan man få en kort gennemgang af nogle af de teorier og metoder, der danner grundlaget for pædagogikken på skolen.
