Naturligvis ser vi også indimellem konflikter på skolen. Når de spottes, er det vigtigt at få dem deeskaleret og samtidig vise børnene, hvordan de selv kan undgå, at en konflikt udvikler sig til noget, som ingen af parterne egentlig ønsker.
Selvom alle konflikter er forskellige både mht. emne og antal involverede, og hvor i konflikten man befinder sig, så lader det til, at en stor del af alle konflikter udvikler sig efter samme grundskema.
Vi bruger konflikttrappen til at finde ud af, hvor i konflikten eleverne befinder sig. Ved vi det, kan vi vælge de skridt, som får konflikten til at deeskalere. Trappen kan også bruges til at spotte konflikter allerede i opløbet.
Når trappen bruges, tegnes den ofte på tavlen og forklares for eleverne. På den måde kan de selv vurdere, hvor de er lige nu, og hvor de er på vej hen. Samtidig lærer de trappens enkle trin at kende.
DCUM’s forklaring omkring konflittrappen (PDF-fil – Se side 44-47)
Sammen med konflikttrappen bruges mægling for at løse konflikten på en konstruktiv måde.
For os er det meget vigtigt, at mægleren er neutral og har en forståelse af, at eleverne selv er specialister i deres konflikter, selvom de ofte ser den fra forskellige perspektiver. Det er altid en voksen, som har indgående kendskab til eleverne, som fungerer som mægler. Mæglingen afsluttes altid med at se på, hvordan lignende konflikter undgås i fremtiden.
Mægling tager tid, men det er tid, som er godt brugt, for med tiden får man opbygget en kultur, hvor fællesskabet er en selvfølge og konflikten en undtagelse.