Ligesom papir og farver, modellervoks eller Lego er IT (Informations Teknologi) et værktøj, der skal bruges i en kreativ skabelsesproces. Samtidig har IT den fordel, at den også kan hjælpe med inspiration, informationssøgning og fremvisning. Det vigtige er, at læreren skaber frirum til den kreative proces og tør lade eleverne eksperimentere – også når de arbejder med noget, som læreren ikke ved meget om, så han/hun dermed skal lære sammen med eleverne.
Det er et mål for Bedsted Friskole, at eleverne skal lære at tænke kreativt – eller rettere sagt, at de skal have lov til at beholde den medfødte evne til at tænke undersøgende og problemløsende.
I en verden som er i konstant udvikling og bliver mere og mere kompleks, kan ingen sige, hvad der i fremtiden forventes af vores børn ud over, at de skal kunne skabe kreative løsninger, og at de skal kunne samarbejde.
Det er netop de to hjørnestene, som IT-undervisningen ved Bedsted Friskole bygger på.
Vi ser IT som et kreativt og socialt værktøj. Eleverne skal kunne gå sammen om en brugerflade og inspirere hinanden fx ved at stå foran en interaktiv tavle og drøfte løsninger på udfordringer eller sidde 3 mand foran en stor pc-skærm og sammen diskutere og lave matematikprojekter. Eleverne skal sammen kunne eksperimentere og komme med løsningsforslag, og de skal sammen lære af både processer, der lykkes og dem, der ikke går så godt.
Professor Mitchel Resnick fra Massachusetts Institute of Technology i USA mener, at folkeskolen kan lære meget om læring fra børnehavernes tilgang:
»I en traditionel børnehave er børnene konstant optaget af at designe, skabe, eksperimentere og udforske. Når børn for eksempel bygger et tårn af klodser, og det braser sammen, så taler pædagogen med dem om, hvad der skal til for at gøre det stærkere, og de prøver igen med et bredere fundament. Der foregår en masse udforskning og eksperimenteren, og børnene lærer at udtrykke sig selv gennem det, de skaber«.
»Det allervigtigste for børn i grundskolen at lære er glæden ved den kreative proces, det er at angribe et problem og løse det. Det er langt mere værd, end om de kan huske fakta«.
(Folkeskolen – torsdag den 8. marts 2012)
Viden kan man i vores verden altid finde via forskellige onlinetjenester. Det er mere samarbejdsformen og holdningen til det at lære, som skal i centrum i en moderne undervisning.
Vores børn fodres dagligt af medierne med opfattelsen, at man skal lave det, man har talent for, og hvis man gør det, så kommer alt af sig selv. Sådan er virkeligheden bare ikke. Langt de fleste af deltagerne i diverse talentshows har trænet mange år, før de stiller op. De har måttet acceptere nederlag og har bygget videre på de små successer, der også indimellem har indfundet sig.
Vi oplever i skolen børn, der prøver noget en enkelt gang. Hvis de ikke lykkes, så dømmer de sig selv meget hårdt som talentløse, og så er der jo, efter deres mening, ingen grund til at fortsætte anstrengelserne.
Eleverne skal lære at eksperimentere, og at eksperimenter langt fra altid lykkes, men nogle gange går det hele op i en højere enhed, og man står med et produkt, som andre kan beundre. For at det kan opnås, skal lærerrollen ses i et nyt lys.
Som Mitchel Resnick udtrykker det: »Lærere skal acceptere, at de ikke behøver at vide alt for at kunne undervise i det. Du skal vide alt, hvis du skal forelæse, men ikke hvis du skal foretage et eksperiment. De vigtige kompetencer er at lære eleven, hvordan han eller hun kommer videre, når noget ikke fungerer – stille de rigtige spørgsmål. Og på den følelsesmæssige side hjælpe eleven til ikke at blive frustreret, men acceptere, at alting ikke lykkes første gang, og at det er fejlene, man lærer mest af. De kompetencer har de gode lærere jo allerede«.
Lærerens rolle bliver mere at guide eleven. Naturligvis kan læreren godt advare om noget på forhånd og lave aftaler med eleverne, men ud over det, er det lærerens opgave at guide eleven til at lære af det, der sker i processen. Samtidig skal læreren acceptere, at eleverne bevæger sig ud på områder, hvor læreren selv ikke ved særligt meget. Hvor læreren og eleven derfor skal erfare og lære i fællesskab.
»Hvis læreren tør sige: ‘Det ved jeg ikke, men lad os finde ud af det sammen’, så oplever eleven at se læreren lære og finder ud af, at det er en sjov proces, som læreren nyder«.
Mitchel Resnick mener, at vi skal skifte fokus mht., hvad der er vigtigt i skolen. Det er ikke længere kun at læse, skrive og regne men derimod også at udforske, eksperimentere og udtrykke.
IT er et godt redskab til at udforske, eksperimentere og udtrykke sig, selvom vi i dag desværre ser IT anvendt på måder, som hverken er kreative eller særligt lærende.
Med computere kan læringen blive social og interaktiv. Eleverne behøver ikke at se film, for de kan lave dem. De behøver ikke kun at læse om opdagelsesrejsende, for de kan på computeren være dem. De behøver ikke længere se efter sløjdbøgers tekniske tegninger, for de kan selv designe og tegne i et computerprogram. De behøver ikke længere kun at læse om andre lande, for de kan ”Skype” med andre elever fra hele verden.
Mulighederne er uendelige og udvides dagligt, så vi står ved begyndelsen af en ny tidsalder for skolen, hvor lærer og elev skal lære ting sammen. Sammen kan de opleve glæden ved at udforske, eksperimentere og udtrykke, og det sikrer, at eleverne er klar til en ny verden.